Nogle gange har man bare brug for at komme væk hjemmefra, rejse ud i verden og se lidt nyt. Det er dog de færreste, der rent faktisk har råd til det. Det kræver nemlig ofte, at man sparer op i lang tid, så man kan få råd til bl.a. flybilletter, hotel, forplejning og naturligvis også diverse oplevelser. Det er dog ikke alle, der husker at smide penge til side til ferien – og det er heller ikke alle, der altid lige har råd til det. Vi har derfor fundet vores bedste tips til, hvordan du kan komme på ferie, selvom pengene er små.
Rejs på ferie med turistbus
Flybilletter er dyre, og det samme er transporten frem og tilbage på selve destinationen, især når vi taler f.eks. taxa. Det er derfor en dyr fornøjelse at komme rundt med alt fra s-tog, taxaer og lignende, og det bliver kun dyrere, hvis man er flere personer afsted. Man kan dog spare mange transportudgifter væk ved leje af bus med chauffør. Hvis man lejer en bus med chauffør, er man nemlig ikke kun dækket ind i forhold til transporten til og fra destinationen. Man har faktisk transport til alle oplevelser og små ture rundt omkring destinationen også. Det er selvfølgelig ikke gratis at leje en bus med chauffør, men som gruppe kan man spare mange penge ved at leje en bus frem for fly, især hvis man allierer sig med dette busselskab.
Rejs uden for sæson
Hvis du har mulighed for at tage fri enten lige inden eller lige efter de store ferier, som f.eks. vinterferien, sommerferien og efterårsferien, kan du spare mange penge. Priser på hoteller og flybilletter stiger nemlig i højsæsonen, så hvis du tager afsted samtidig med alle andre, skal du altså af med en del mere end hvis du blot tager ugen før eller efter. Hoteller og flyselskaber sænker priserne i lavsæsonen, netop for at tiltrække flere kunder på andre tidspunkter, så du kan være heldig at få nogle gode priser, når du vælger at rejse i ugerne efter sommerferien i stedet for i skolernes sommerferie.
Vær overnatningsklog
Hoteller kan være en dyr fornøjelse, selv når man rejser uden for sæson. Det er dog heller ikke nødvendigt at bruge så mange penge på ophold, når man alligevel mest er uden for hotellet på opdagelse. Der kan derfor være mange penge at spare ved at skifte hotellet ud med f.eks. et hostel, hvor man deler værelse og badeværelse med andre rejsende. Det er især en god løsning, hvis man er en gruppe undervejs, da man så kan få eget værelse med sine venner/familie samtidig med at man kan lade den store pung blive hjemme. Hvis du ikke ønsker at bo på hostel, kan du i stedet gå på jagt på AirBnB. Det kan halvere prisen og samtidig være med til at give dig en mere autentisk oplevelse af destinationen.
Smid ikke alle penge væk på mad
Mad er naturligvis en nødvendighed, men der er ingen grund til at smide en masse penge ud på cafébesøg og restauranter både morgen, middag og aften. Man kan nemlig spare mange penge ved at finde billige frokoster i supermarkedet eller på et lokalt madmarked. Hvis man bor på hostel, har man også adgang til et køkken, så man kan lave sin egen mad og dermed spare lidt penge dér.